Open Jobs

JABS Group søger en Web Producer og specialist til Marketing team – slå dig løs i 7 lande

Elsker du at arbejde med websites og content?

  • Vil du udvikle dig i en international virksomhed, hvor du fastholder og videreudvikler vores stærke position som ”The first choice for every consumer in Europe who buys windows and doors online”?
  • Og har du lyst til at stå i spidsen for at skabes det bedste online univers for vores kunder?

 

”Du vil få ansvaret for indholdet på vores 11 sites og dermed sikre, at både information og attraktive kampagner bliver levende og når ud igennem skærmen.” siger Marketing Manager, Matilde Alonso.

 

Velkommen til JABS Group
Vi sælger vinduer til gør-det-selv-entusiaster og har vækstet gennem flere år. I Danmark har vi de 3 brands Bedst & Billigst, JNA Vinduer & Døre og Sparvinduer, og derudover driver vi webshops, der sælger til kunder i hele Europa.

På det danske hovedkontor i Odense får du 35 kolleger. Vi er glade for vores kultur, hvor alle er med til at skubbe kundeoplevelsen op på næste niveau. Og den gejst har vi, fordi der er stor opbakning til os som medarbejdere og mennesker.

”Vi arbejder selvstændigt som specialister i teamet, hvor fællesskabet bidrager til personlig og faglig udvikling. Alle kan komme med en idé og hvis den er rigtig god, kan den også hurtigt blive til virkelighed.” – Matilde

 

Bliv drivkraften for 11 internationale sites
I nutidens eCommerce er indhold alfa og omega. Som Web Producer forventes det at du optimerer eksisterende indhold, samt sikrer udvikling af nyt indhold på tværs af alle 11 sites.  

Du løser dine projekter og opgaver i tæt samarbejde med vores digitale marketing specialister, samt kollegaer på tværs af afdelinger og lokationer.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling af indhold på tværs at brands, lande og kulturer.
  • Vedligeholdelse af eksisterende indhold med kunden i fokus.
  • Sikre fremdrift og prioritering af egne opgaver.
  • Koordinering med stakeholders i forretningen og eksterne samarbejdspartnere.

 

Stillingen giver mulighed for at sætte scenen for indholdet i en international virksomhed og sikre, at indholdet giver den bedste kundeoplevelse på markedet.

 

Web producer med kommercielt mindset for indhold
Du brænder for eCommerce og den gode kundeoplevelse, og måske har du allerede erfaring med web content og kommunikation, med et par års erfaring fra en tilsvarende rolle. Og så forestiller vi os, at du:

  • har erfaring CMS-systemer og eCommerce – Gerne Adobe Commerce (Magento).
  • er dygtig til at samarbejde med forskellige faggrupper og eksterne samarbejdspartnere.
  • taler dansk, men også er på hjemmebane i vores koncernsprog engelsk - i både skrift og tale.
  • har lyst til at udfordre normalen og har øje for detaljen.

 

”Vi leder efter en beslutningsdygtig og helhedsorienteret kollega, som har et struktureret mindset. Og så håber vi du trives med en hverdag i udvikling, og har lyst til at sætte dit aftryk på en allerede succesfuld virksomhed.” – Matilde 


Luk op for en kreativ og udviklende hverdag

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er JABS Group?

Vi markedsfører brands som Sparvinduer, Bedst & Billigst og JNA Vinduer & Døre A/S, der sælger vinduer og døre online - direkte til de private forbrugere. Vi er mere end 800 dedikerede og engagerede medarbejdere og favner hele værdikæden fra produktion af døre og vinduer på individuelle mål, til levering hos slutbrugeren.

Vi har produktion i Estland, Polen og Rumænien og går til markedet med 11 stærke online brands på markederne i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Finland og UK.

Vi er en del af Inwido AB koncernen, som er børsnoteret på børsen i Stockholm. Det er Europas største udbyder af døre og vinduer med ca. 4.300 ansatte i 11 lande.

Meet some of our experts

At JABS Group, you’ll be encouraged to put your abilities to use, to grow, and to help shape your future career.

Meet Tanja

Sales Manager
JABS Denmark (Sparvinduer), Denmark

Meet Joanna

Sales and Logistics Specialist
JABS Sokółka, Poland